
Kommunikation,
formidling og
coaching
Velkommen til mit univers: CONSTANZIA
Jeg hedder Connie Wilhelm og har i en moden alder færdiggjort en kandidat i Webkommunikation 2022. Jeg indkasserede et 10-tal for mit speciale om “Ældre borgere og digitale spil”. Det er jeg stolt af. Jeg kan altså godt noget!
Jeg er jobsøgende og søger meget bredt. Mit primære ønske er en rummelig og imødekommende arbejdsplads, hvor jeg kan få lov til at yde og bidrage med alt det, som jeg er god til. Hvem, hvor og hvordan ved jeg ikke rigtigt endnu.
Dette website er min “legeplads”, hvor jeg vedligeholder mine kompetencer og skriver om lidt af hvert: Om jobsøgning i en moden alder, om livets store spørgsmål og andre små ting.
Jeg er også uddannet coach. Min grundholdning er, at vi som mennesker er forbundne og dybt afhængige af hinanden og vores relationer. Mennesket er ikke en øde ø. Eller sin egen lykkes smed. Vi holder alle sammen en flig af hinandens skæbne i vores hænder.
Jeg har for resten også været skolelærer i rigtig mange år, men det orker jeg ikke at tale eller skrive om.
P.S. Alle fotos på websitet er privatejede og taget med eget kamera. Du må altså ikke bare låne dem uden at spørge.
